Hedensted Kirke
af Herluf Nielsen og Morten Seindal Krabbe
Når man træder ind i Hedensted Kirke, betræder man et rum, som har eksisteret i århundreder. Kirken er bygget på en naturlig forhøjning i terrænet, og på opførelses-tidspunktet har den ligget midt imellem en række små bopladser og mindre landsbyer. Ud over at kirken kunne stå højt i landskabet, har der også været vand på stedet.
Ingen kan være i tvivl om, at vi står over for byens ældste bygning. Mange ting i kirken bærer årstal, som fortæller om personer, som har levet længe før de ældste nuværende beboelser er bygget.
Men hvornår er den egentlig bygget?
Det arkæologiske arbejde i forbindelse med restaureringen af Hedensted kirke i 2007 og 2008 viste tydelige spor af stolpehuller.
Det tyder på, at der har været en trækirke på stedet førend vores nuværende stenkirke. På den tid, hvor trækirken og senere stenkirken blev bygget, blev der ikke skrevet så meget ned, som der gør i dag. Derfor er man nødt til at gå andre veje for at få kirken dateret.
Byggematerialerne fortæller meget om dette. Vi ser stadig de oprindelige mure, som er lavet af granitkvadre. Det daterer bygningen til før år 1200. Fra det tidspunkt begyndte bygmestrene at bruge et nyudviklet materiale, nemlig teglsten (munkesten).
Da arkæologerne i 2007 gravede kirkegulvet væk, fandt man en række interessante fund (bl.a. mønter) der førte kirken helt tilbage til tiden omkring 1150.
Tydelige markeringer i jordlagene af store stolpehuller, der var i dybere lag end møntfundene, viser, at der har været et større byggeri førend 1150. Nationalmuseets arkæolog, Hans Mikkelsen skønner det sandsynligt, at der har stået en trækirke på stedet som er fra omkring
år 1100. I den nuværende kirke er nogle af trækirkens stolpehuller markeret som grå fuger i gulvet.
Særlig interessant er udgravningen, ved de to indgange til kirken fra våbenhuset og dåbs-bygningen (mands- og kvindedøren). Her fandt nationalmuseet to brønde, som skønnes at have fungeret som dåbsbrønde i kirken. Dåbsbrøndenes placering gjorde det tydeligt, at dåben var indgangen til livet i kirken. Med tiden er trækirken blevet for lille, og stenkirken er bygget uden om trækirken. Den har efter landsbyforhold været bygget som en større romansk kirke, med små rundbuede vinduer, hvor af man kan se de tilmurede spor på nordsiden af kirken.
Første gang kirken nævnes officielt er d. 28. august 1297, hvor århusbispen Jens Assersøn overdrager kirken til Århus Domkapitel. Dette ejendoms-forhold fortæller, hvem der havde retten til at opkræve skatterne fra menigheden og bestyre kirkens økonomiske midler.
Domkapitlet er navnet på den forsamling af præster, som var tilknyttet en domkirke, og de udgjorde den øvrighed, om varetog kirkens interesser inden for deres område. Kirkens oprindelige del kan man tydeligt se udvendig.
På nordmuren ses den store flade af granitkvadre, som er hugget ud af almindelige marksten, som sikkert er fundet i omegnen og samlet af sognets beboere. Selve tilhugningen blev forestået af en stenmester, som sikkert har haft en stor stab af assistenter med sig. Det var et stort arbejde at hugge kvadre. Forskellige forskeres forsøg har vist, at det med den tids redskaber har taget ca. 40 timer at hugge én sten ud.
Stenmestrene var nogle højt værdsatte personer, som rejste rundt og byggede kirker, og nogle af dem blev internationalt kendte. Nogle af dem havde bestemte særpræg, og mesteren, som har bygget Hedensted kirke har haft sans for ar hugge billeder ud i stenene. Vi finder flere forskellige figurer rundt på kirkens ydermur.
I hæftet ”Fra Hedensted til Skara” antyder Peter Katballe,
at det kan være den meget kendte stenmester Goti, der er mesteren her ved kirken.
I ”Dansk præste- og sognehistorie” kan man om kirke-bygningen læse følgende:
Middelalderkirken i Hedensted bestod af skib, kor og apsis i granitkvadre iblandet enkelte frådstenskvadre. Kun i apsis er et lille romansk vindue bevaret. Fire ses tilmurede på nordsiden. Henved 1500 fik kirken hvælvinger og samtidig byggedes tårn og våbenhus. Mandsdøren fører nu fra våbenhuset ind i kirken under et tympanon med processionskors mellem rundbuer. Kirken er fra byggeriets start udsmykket med kunstneriske detaljer. Udvendig ses i apsis fire kvadre med primitive dyrefigurer. På korets nordside findes en rytter (Jesu indtog?), ved korets hjørner to granitløver og på sydsiden en meget stor billedkvader, der er uden sidestykke i Danmark. Det er et relief af en engel (ærkeenglen Michael) og en djævel, der kæmper om menneskenes sjæle, ved at veje det gode og onde i sjælen (afbildet i Martin A. Hansen: Orm og tyr, ligesom mandsdørens tympanon).
Hedensted kirke har endnu et klenodie – ud over
”Sjælevejerne”. Det er det romanske kalkmaleri i apsis, Maiestas Domini, fremdraget af professor J. Magnus Petersen i 1898 og 1901. Kristus fremtræder her stående som himmelkongen med korsstaven og lysende mandorla, kun omgivet af Peter og Paulus.
På skibets østvæg fandtes også romanske kalkmalerier, men de blev overskåret og tildækket, da hvælvingerne blev indføjet. Sidst i 1500-tallet blev kirken på ny udsmykket med kalkmalerier, der efter tildækning blev fremdraget af Nationalmuseet i 1916. Kun få kunne restaureres. I korhvælvingen over alteret ses Gud Fader med et krucifiks og over den korsfæstedes hoved, Helligånden i dueskikkelse. I nordsiderne af korhvælvingen og skibets østvæg findes træer med frugter og fugle o. a. dekorationer. Over korbuen er syndefaldet fremstillet.
Granitdøbefonten er ikke som adskillige andre østjyske fonte smykket med løver, men med fire langagtige dyr, der bider hinanden i bagbenene. Under dyrene findes gennemskårne rosetter, og dyrenes ører og haler minder om plantedele. Døbefonten har på et ukendt tidspunkt fået et bækken, der efter indskriften i 1667 blev skænket til Engum Kirke af Fr. Schult, Finstrup og fru Gertrud Bille. Der er indgraveret våben for slægterne Schult og Bryske.
På alteret findes nøjagtige kopier af to sengotiske malmstager med bløde skaftringe og løvefødder (originalerne er stjålet). Kirkens sølvoblatæske, der bærer indskriften ”Maren Jensdatter 1706 – Morten Gjødis” og epitafierne i våbenhuset og i kirken er skænket af samme Morten Gjødsen, der var sognepræst her 1678 – 1708, til minde om hans forældre og hamselv og Hans hustru.
Det gamle tårn blev nedrevet i 1939, og kirkeskibet forlænget med et hvælvingsfag foruden en hvælving i tårnrummet under det nye svære tårn. Ved restaureringen, der kostede 81.490 kr., fik kirken desuden skænket et tårnur og 3 messinglysekroner, (en fjerde, 18-armet, fandtes i forvejen).
Kirkens ældste klokke fra 1592 bærer indskriften: ”SI DEVS PRO NOBIS QUIS CONTRA NOS” (Er Gud for os, hvem kan da være mod os?”) Rom. 8,31b Indskriften oplyser desuden, at klokken blev støbt i sognepræst ”Peder Hansis tid” En ny klokke fra 1955 bærer indskriften: ”Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus.” (Rom. 8,1) (støbt af John Taylor & Co., England)
I 1907 fik kirken orgel, anbragt på et pulpitur over indgangen. Det blev fjernet 1969, da kirken fik et nyt orgel på gulvet (Marcussen, 13 stemmer, fra 1987: 15 stemmer, 2 manualer og pedal).
I 1606 fik kirken en altertavle i renæssancestil. I forbindelse med at altertavlen trængte til restaurering, blev den taget ned i 2003. Konservator Karsten Larsen fra Fyn istandsatte altertavlen, som dog først i 2008 kom ind i kirken igen. I stedet for at blive placeret på sin normale plads bag alteret, har menighedsrådet i Hedensted fået tilladelse til en prøveophængning af altertavlen på nordsiden i skibets øverste hvælv overfor prædikestolen. I mere end 100 år har skiftende menighedsråd arbejdet for, at få kalkmaleriet i apsis frem af sit skjul bag altertavlen. Flytningen af altertavlen har gjort koret lysere; og der er meget stor tilfredshed i menigheden med at det farverige kalkmaleri sæter kulør på kirken.
Prædikestolen stammer fra 1609. Den blev skænket af Hans Lassøn, Thorup, som på den tid var kirkeværge. Den bærer indskriften: ”Qui ex Deo est verba Dei audit”. (Den, som er af Gud, hører Guds ord).
I 2001 indviedes en tilbygning ved kirkens nordside, tegnet af arkitekt Knud Friis (arkitektfirmaet Friis og Moltke). Fra tilbygningen kommer man ind i kirken gennem den gamle kvindedør, som ved den lejlighed blev genåbnet. Da man nedbrød tilmuringen, fremkom der et kalkmaleri, som var rimeligt bevaret. Ved en kompliceret proces fjernede Nationalmuseet maleriet og fik det overført til et ophæng, som kan ses på kirkens nordvæg.
I 2007 til 2009 har kirken og dens interiør undergået en gennemgribende restaurering. Det gamle varmeanlæg fra 1939 er udskiftet med gulvvarme. Der er kommet nyt gulv, et nyt knæfald og prædikestolen og altertavlen er istandsat. Kirkens hvælvinger er blevet efterspændt for at undgå revnedannelser.
I 1979 opførtes kapel med kirkegårdskontor, kapelsal, orgel mm. Dette kapel blev udbygget i 1998 med større garage og bedre mandskabsrum.
I 2013 blev kirkens kalkmalerier restaureret. Kirkens apsismaleri, der er fra før år 1200, blev gennemrestaureret, og i den forbindelse fandt konservatorer, bag kalklagene, en ældre udgave af apostlen Peters ansigt. Peter ændrede hårfarve til grå - efter at have nøddebrunt hår som Jesus og Paulus.
Konservatorerne opdagede også, at den korsfæstede Jesus, som bæres af Gud på tronen over alteret – har en lys grøn kalot på hovedet.
I 2014 var konservatorerne færdige med kalkmalerierne. Samtidig var menighedsrådet blevet enige om, at erstatte de gamle kirkebænke med stolerækker, der gjorde kirkerummet mere fleksibelt til andre arrange-menter end gudstjenester.
Samme år designede arkitektfirmaet Birch og Svenningsen messing-lysekronen i koret. Den har på smuk vis oplyst det ellers til tider mørke kor.
Den 23. marts 2014 afholdt biskop Marianne Christiansen festgudstjeneste i forbindelse med markeringen af, at nu var restaurerings-planerne omkring Hedensted kirke afsluttet.
Da kirkerummet også bliver brugt som konfirmand-lokale og for at undgå diverse ”pap-salmer” fik man i efteråret 2015 opstillet digitale skærme i kirken. De bruges meget hyppigt til gudstjenester og konfirmand-undervisning.
I 1977 - 1978 blev der bygget kapel, kapelsal, orgel mm. En ny mandskabsbygning med kontor, garage, værksted, kølerum og toiletter. Mandskabsbygningen blev udbygget i 1998 med større garage nyt kontor og et toilet mere til medarbejderne I 2016 blev kapellet renoveret og vandskuret.
Parkeringspladsen er fra 2010.
