Kirkelige handlinger - Personregistrering
| FØDSEL/FADERSKAB | Fødsler anmeldes af jordemoderen. Hvis ingen jordemoder har medvirket ved fødslen skal forældrene dog anmelde fødslen til bopælssognet. Er forældrene ikke gift skal omsorgs- og ansvarserklæring afgives i morens bopælssogn inden 14 dage efter fødslen. Du kan få mere information på kirkeministeriets hjemmeside. |
| NAVNGIVELSE/DÅB | Et barn skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Det kan ske enten ved anmeldelse eller ved dåb i folkekirken. Læs mere om navngivelse og dåb eller ret henvendelse til kordegnen. |
| KONFIRMATION | Konfirmandundervisning finder sted i Kirkecenteret. Du kan læse om konfirmation på kirkeministeriets hjemmeside og du kan finde fremtidige konfirmationsdatoer i Hedensted Kirke ved at klikke her. |
| NAVNEÆNDRING | Navneændring skal foretages i bopælssognet. Du kan læse mere om
muligheder og finde skema til udfyldelse ved at klikke
her.
Du er også velkommen til at henvende dig til
kordegnen Der betales et gebyr på 480 kr., pr. 1/1 2012, for sagsbehandling i forbindelse med ansøgning om navneændring. Betaling skal ske via www.personregistrering.dk eller bank/posthus. Der betales ikke gebyr for ændringer i forbindelse med vielse, hvor der efter vielsen er navnefællesskab, samt for børn i forbindelse med forældres navneændring. |
|
VIELSE/ |
Ønsker I vielse i kirken eller velsignelse af borgerligt indgået ægteskab (vielse på rådhus) rettes henvendelse til præsterne eller kirkekonteret. I kan læse mere om vielse/velsignelse her. Se salmeforslag til bryllupper her |
| MEDLEMSSKAB | Ønsker du at melde dig ud af folkekirken kan du rette henvendelse til kirkens kontor. Ved ønske om indtrædelse i folkekirken rettes henvendelse til hvilken som helst sognepræst. Læs mere om medlemsskab ved at klikke her. |
| SOGNEBÅNDSLØSNING | Som medlem af folkekirken hører man som hovedregel
til menigheden i det sogn, hvor man bor. Man kan imidlertid ved at løse
sognebånd slutte sig til en præst i et andet sogn. Læs mere her. |
| DØDSFALD OG BEGRAVELSE | Pårørende til en afdød skal anmode
begravelsesmyndigheden om begravelse eller ligbrænding snarest muligt
efter dødsfaldet. Dette gælder uanset, om afdøde var medlem af
folkekirken eller ej. Den lægelige dødsattest skal følge med
anmeldelsen. Læs mere om dødsfald samt begravelsesformer og priser ved Hedensted Kirkegård. Formular til Dødsanmeldelse og anmodning om begravelse/ligbrænding kan ses, udfyldes og udskrives her. Se salmeforslag til begravelse her |
Du er altid velkommen til at henvende dig præsterne, kordegnen og kirkegårdslederen hvis du har spørgsmål. Se personalesiden.